Blog Image

Sprogspionen

Uhøfligt eller uforskammet?

Bandeord Posted on Fri, August 17, 2012 19:51:39

Jeg er på en konference om bandeord i disse dage – den første af sin slags, og hvor er det fantastisk at være omgivet af andre der tager har en passion for banderiet. En af dem hedder Derek Bousfield, og han holdt et meget inspirerende foredrag om forskellen på “impoliteness” og “rudeness”. Blandt (engelskskrivende) bandeordsforskere bruges disse betegnelsen i flæng, og Bousfield havde derfor sat sig for at rydde op og finde ud af hvornår noget var det ene, og hvornår det andet.

Hans forslag var at gå ud fra at vi vil noget med det vi siger: At vi altså har en intension. Det er altid risikabelt af tale om “intension” fordi det fordrer at vi ved hvad andre mennesker tænker, men lad det nu fare (for en stund). Hvis man altså gerne vil have lukket døren, fx fordi man fryser, og ikke selv gider at gøre det, fx fordi en anden sidder tættere på, kan man sige “Jeg kunne vel ikke få dig til at lukke døren?”. Dette ville være et udslag af “politeness”, som vi vel på dansk kalder “høflighed”.

Hvis man derimod siger “Luk døren”, er det et tegn på “rudeness”, ifølge Bousfield, og hvis man siger “Let for helvede lige din fede røv og luk døren” er det et udslag af “impoliteness”. “Impoliteness” er altså en aggressiv variant, mens “rudeness” bare er fravær af høflighed (og tæt på dumhed – det sagde han faktisk!).

“Impoliteness” ville jeg oversætte til “uforskammethed”, og “rudeness” til “uhøflighed”. En smule kontraintuitivt, men alligevel.



Banke eller klappe?

Sprog i byen og på landet Posted on Fri, August 17, 2012 10:44:42

Jeg vidste jo godt at man blandt tysktalende banker i bordet i stedet for at klappe når man vil vise sin anerkendelse. Men alligevel bliver jeg overrasket hver gang det sker. Jeg er i disse dage på og i et overmodigt øjeblik kom jeg til at overvære et tysk foredrag.

Jeg forstod selvfølgelig ingenting, men klappede, som man jo plejer, da foredragsholderen var færdig med sit oplæg. Og der sad jeg så blandt lutter tysksprogede og var den eneste der klappede. Hvor lød de klap dog højt sammen med al den banken.