Med min datter har jeg lige genset barndommens film med Cirkeline.
De små 10-minutters tegnefilm fra 1968-1972 er ikke bare godt fjernsyn, men en
sand sproglig tidslomme.

Når Cirkeline og hendes venner hilser på hinanden siger de ”Dav”
og ”Farvel så længe”. De kan sige ”Mor jer godt” og ”Du kan vente dig!”, og de
bliver irriterede på hinanden når de ”aber efter” og brokker sig over hinanden
ved at sige: ”Der er altid vrøvl når han er med” eller ”Hvad er det for en
forestilling!” og sætte trumf på med truslen ”Jeg slukker hvis der er den
mindste ballade”.

Når Cirkeline og musevennerne skal forstærke noget, bruger
de ord som ”dødgod”, ”smadder travlt”, og deres positive tilkendegivelser kan
lyde sådan her: ”en mægtig ide”, ”en munter fyr”, ”en skøn farve” og ”av, hvor er
den flot!”, mens de negative kan lyde sådan: ”De er så vigtige!”, altså i
betydningen ’storsnudet’.

Andre udtryk for misbilligelse der bruges af Cirkeline &
co., er ”din orm”, ”dit lille fjols” og ”din laban”, og om noget som er
irriterende, kan de udbryde ”det møg!”

De fleste af de nævnte udtryk findes jo stadig i dansk, men i
Cirkelinefilmene siges de altså af børn! Kunne man forestille sig nutidige
børnefigurer i tegnefilm udbryde ”Det er ingen sag!” eller ”Vogt dig, kat,
eller din time er kommet”?