Jeg fortæller om min nye undersøgelse af hvordan SKAM-seere
bruger udtryk fra serien i en artikel fra Politiken i dag den 29.3.17:

’Serr’ og ‘
drittsekk’ er kun på gennemrejse i det danske sprog

SPROG: Fire ud af fem ‘ Skam’-fans bruger norske udtryk fra
serien i deres sprog, men kun, når de taler med andre fans. Derfor er
udtrykkene kun på midlertidigt ophold i det danske sprog.

Selv om den norske ungdomsserie ‘ Skam’ sidste år modtog
Foreningen Nordens sprogpris for at gøre norsk sjovt og relevant blandt unge i
Norden, ser det ikke ud til, at norske udtryk som ‘ serr’, ‘ hooke’ og ‘ vors’
tager fast ophold i det danske sprog.

Udtrykkene bliver nemlig kun brugt som slang og gruppesprog
blandt ‘ Skam’-fans, viser en ny undersøgelse. Og den slags bliver som regel
kun hængende i ordforrådet et par år.

Til gengæld er udtrykkene lige nu meget udbredt blandt den
norske ungdomsseries danske tilhængere. 82 procent af seriens fans har taget
norske udtryk som ‘ nei’, ‘ fy faen’ og ‘ føkk’ til sig og bruger dem i deres
eget sprog, viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet.

»I forbindelse med ‘ Skam’ har der været en sproglig fest
over, at det nordiske er tilbage, men når man ser, hvilke ord danske ‘
Skam’-fans bruger, og hvordan de bruger dem, ser det altså ikke ud til, at det
er noget, der bliver hængende. Det er sjovt lige nu, men om et par år går vi
nok ikke alle sammen rundt og siger ‘ homse’ i stedet for ‘ homo’«, siger
sprogforsker Marianne Rathje, der står bag undersøgelsen.

Mere end 600 mennesker i to forskellige grupper for ‘
Skam’-fans på Facebook har besvaret hendes spørgeskema. De fleste af dem er
yngre kvinder, og fire ud af fem svarer, at de bruger udtryk fra serien.

På 1.-pladsen ligger ordet ‘ serr’, (seriøst), som knap
halvdelen bruger. På 2.-pladsen ligger udtrykket ‘ kødder du’ (laver du sjov),
som 40 procent fortæller, at de bruger. Som nummer 3 og 4 på listen ligger ‘
drittsekk’ (sæk, røvhul) og ‘ drittkul’ (sejt). Og på en 5.-plads ligger ‘ ass’
(altså), som 25 procent af de adspurgte siger eller skriver, når de
kommunikerer med andre ‘ Skam’-fans.

Svarpersonerne fortæller, at de primært bruger udtrykkene
for sjov, og fordi det skaber et fællesskab med andre ‘ Skam’-seere.

»Mange bruger kun de norske udtryk sammen med andre ‘
Skam’-fans, fordi de er bange for, at de ellers ikke bliver forstået.

Derfor forbliver det et gruppesprog.

Hvis de her ord skal glide ind i det danske ordforråd, skal
man udsættes for norsk i mere end en enkelt tv-serie, ligesom engelsk.

Det skal heller ikke være noget, man er flov over at bruge,
fordi man ikke ved, om folk forstår det. Sådan er det ikke med engelsk, det
taler vi bare, det er ikke pinligt, og vi taler ikke engelsk for sjov«. Mange
slår primært over i norsk, når de skriver på Facebook, sms og Messenger.

Og de voksne ‘ Skam’-fans over 30 år er endnu mere
tilbøjelige til at bruge udtrykkene på skrift, viser undersøgelsen.

»Der er en blufærdighed, som måske er forbundet med, at det
er pinligt at forsøge at tale et sprog, man ikke er fortrolig med. Og blandt de
voksne, der angiver, at de ikke bruger udtryk fra ‘ Skam’, er en af de
hyppigste årsager, at de synes, det er de unges sprog«, siger Marianne Rathje.

Norsk er kikset og harmløst

Undersøgelsen viser også, at norsk ikke er smart som
engelsk, men mere hyggeligt og harmløst. Og så lyder det ikke lige så grimt,
når man bander på norsk som på dansk eller engelsk.

»Der er flere, der svarer, at norsk er charmerende og nyt.
Nogle synes også, at det er sexet, men overordnet er der en opfattelse af, at
det er sødere og blødere end dansk og engelsk. Norsk kan ligesom mildne
skældsordene lidt, og i stedet for at sige, at nogen er en motherfucker eller
et svin, kan man sige, at vedkommende er en ‘ drittsekk’. Der er det der lidt
søde og kiksede over norsk, hvor engelsk er det seje«, siger Marianne Rathje.

Men selv om udtrykkene fra ‘ Skam’ formentlig ikke bliver
hængende i dansk, har serien stadig betydet noget for danskernes forståelse af
norsk, mener hun.

Mange danskere har set ‘ Skam’ med norske undertekster, og
det hjælper på sprogforståelsen, når man hører sproget samtidig og opdager,
hvor tæt dansk og norsk er på hinanden.

»’ Skam’ har helt sikkert gjort noget for holdningen til
norsk, det er ikke så fjeldabeagtigt, som det har været. Det har været godt for
sprogforståelsen, og man har fundet ud af, at det ligner dansk meget, og at der
ikke skal så meget til, før vi forstår hinanden«, siger Marianne Rathje.

Første sæson af ‘ Skam’, der følger en gruppe norske
teenageres hverdag, blev vist på NRK i efteråret 2015. Siden har de foreløbig
tre sæsoner fået en stor skare af følgere i Norden, resten af Europa, i USA,
Mexico, Rusland og Sydkorea. Serien skal nu også laves i et amerikansk remake.

Sammen med universiteterne i Aarhus, Oslo og Stockholm har
Syddansk Universitet søgt Nordisk Forskningsråd om 400.000 svenske kroner til
et nordisk netværk blandt forskere, der beskæftiger sig med ‘ Skam’. Netværket
består af sprog-og medieforskere, der bl. a. kigger på de bandeord og
kraftudtryk, der bruges i serien, og hvordan ‘ Skam’ har koblet digitale medier
sammen med almindeligt fjernsyn. Selv vil Marianne Rathje lave en undersøgelse
af, hvad serien har betydet for nabosprogsforståelsen i Norden.