Blog Image

Sprogspionen

Nej, du bander ikke fordi du er intelligent

Bandeord Posted on Sat, March 11, 2017 20:03:33


Desværre er der ikke sammenhæng mellem intelligens og brugen af bandeord, som nogle medier ellers har påstået den seneste tid:

Det sidste
års tid har der i medierne floreret en nyhed om at det er intelligente
mennesker der bander. Senest på Videnskab.dk, hvor vi kunne læse at ”Bander du,
er det faktisk et tegn på intelligens
”. Artiklerne med dette budskab begyndte
at komme frem i slutningen af 2015 hvor bl.a. Illustreret Videnskab kunne
meddele at ”Bandeord er tegn på intelligens”, og MetroXpress kunne bringe
artiklen ”Derfor bander intelligente mennesker mest”. Berlingske og Tv2.dk bragte et par måneder
senere hhv. artiklerne ”Kloge mennesker bander mest” og ”Hvis du bander er du
klog”, og for et par uger siden fik ”nyheden” så en tur mere i mediemaskinen.
Artiklerne er blevet flittigt delt på Facebook, for det er jo sjovt at myten om
at det er uintelligente mennesker der bander, dem der ikke har ord til at
udtrykke sig, ikke passer. Og så kan man jo lige dele med vennerne på Facebook at
man faktisk er skide klog når nu man bander. Og gid det dog var så vel at vi
der går og siger fandme og fuck, var mere intelligente end dem der
ikke bander. Men det er der desværre bare ikke belæg for at påstå.

Artiklerne om
at intelligente mennesker bander mest, er baseret på (referater af) artiklen ”Taboo
word fluency and knowledge of slurs and general pejoratives” af psykologerne
Kristin og Timothy Jay i tidsskriftet Language
Sciences
fra november 2015. Det er
en udmærket artikel – men man kan bare ikke ud fra den konkludere at
intelligente mennesker bander mest. Det forskerne derimod rapporterer i
artiklen er et forsøg med 43 psykologistuderende i alderen 18-22 år der på 1
minut skulle opremse alle de ord de kunne komme i tanker om: Først ord der
startede med F, så A, så S, og derpå alle de dyr de kunne komme i tanker om på
1 minut. Til sidst skulle forsøgspersonerne så forsøge at komme i tanker om
alle de bandeord de kunne, ligeledes på
1 minut. Ud fra dette forsøg kunne forskerne konstatere at de forsøgspersoner
der kunne flest ord med F, A, S og dyr på 1 minut, også var dem der kunne flest
bandeord. Ikke så overraskende gælder det altså at hvis man har et stort
ordforråd i det hele taget, har man også et stort ordforråd når det gælder
bandeord. Godt nok kalder forskerne det at have et stort ordforråd for at være
verbalt intelligent, men de konstaterer også at kvinder generelt har et større
ordforråd end mænd – så hvis et stort ordforråd var lig med høj intelligens,
skulle kvinder være mere intelligente end mænd. Men der er for det første ikke
lavet intelligenstests i forsøget, og det er for det andet ikke undersøgt om de
der havde et stort ordforråd, også var dem der bander mest. Undersøgelsen siger
altså ikke noget om hverken generel intelligens, eller sproglig adfærd: Den
siger noget om ordforrådets størrelse. Så at konkludere herudfra at det er
intelligente mennesker der bander mest, vil svare til at konkludere at de der
kan navnene på flest grøntsager, også er de der spiser flest grøntsager, og
dermed er de sundeste. Var det tilfældet, var vi mange der uberettiget ville
blive betragtet som meget sunde. Skulle man undersøge hvorvidt de der bander
meget er intelligente, måtte man jo først og fremmest finde forsøgspersoner der
bander meget, hvilket kan være svært, fordi forsøgspersoner har en tendens til
ikke at bande når der er en mikrofon i nærheden, og dernæst måtte man udsætte
disse storbandere for en intelligenstest.

Trods de
appellerende overskrifter er det altså desværre ikke bevist (endnu) at vi der
bruger bandeord, er klogere end dem der afholder sig fra eder og forbandelser. Men
artiklerne om at intelligente mennesker bander mest, har uden tvivl genereret
en masse klik og delinger – og det var nok også det der var meningen.

Indlægget er også bragt i Berlingske, 25.2.17:



Uhøfligt eller uforskammet?

Bandeord Posted on Fri, August 17, 2012 19:51:39

Jeg er på en konference om bandeord i disse dage – den første af sin slags, og hvor er det fantastisk at være omgivet af andre der tager har en passion for banderiet. En af dem hedder Derek Bousfield, og han holdt et meget inspirerende foredrag om forskellen på “impoliteness” og “rudeness”. Blandt (engelskskrivende) bandeordsforskere bruges disse betegnelsen i flæng, og Bousfield havde derfor sat sig for at rydde op og finde ud af hvornår noget var det ene, og hvornår det andet.

Hans forslag var at gå ud fra at vi vil noget med det vi siger: At vi altså har en intension. Det er altid risikabelt af tale om “intension” fordi det fordrer at vi ved hvad andre mennesker tænker, men lad det nu fare (for en stund). Hvis man altså gerne vil have lukket døren, fx fordi man fryser, og ikke selv gider at gøre det, fx fordi en anden sidder tættere på, kan man sige “Jeg kunne vel ikke få dig til at lukke døren?”. Dette ville være et udslag af “politeness”, som vi vel på dansk kalder “høflighed”.

Hvis man derimod siger “Luk døren”, er det et tegn på “rudeness”, ifølge Bousfield, og hvis man siger “Let for helvede lige din fede røv og luk døren” er det et udslag af “impoliteness”. “Impoliteness” er altså en aggressiv variant, mens “rudeness” bare er fravær af høflighed (og tæt på dumhed – det sagde han faktisk!).

“Impoliteness” ville jeg oversætte til “uforskammethed”, og “rudeness” til “uhøflighed”. En smule kontraintuitivt, men alligevel.



Er sex et tabu i dag?

Bandeord Posted on Sat, May 26, 2012 14:49:22

Jeg var i onsdags var i Deadline for at snakke om min undersøgelse af generationernes holdninger til bandeord og skældsord (se indlæg nedenfor).

Her undrede værten, Martin Breum, sig over at en af mine konklusioner var at de unge havde anført flere skældsord fra tabuområdet “seksualitet” end de ældre havde, og at jeg på den baggrund konstaterede at der måske var sket et skred i tabuerne henimod at det seksuelle er blevet mere tabu historisk set. “Men hvordan kan det være at sex bliver regnet for et tabu i dag, når vi får smidt det i hovedet hele tiden?”. Ja, det er jo faktisk et paradoks. Jeg svarede

1) at de unge måske har et andet (tabuiseret) forhold til sex end vi voksne har, alene fordi de er i den livsfase de er i, dvs. hvor sex er grænseoverskridende fordi det er nyt og uprøvet,

2) at sex stadig er et tabu idet vi fx ikke fortæller vores nabo om den seneste seksuelle oplevelse vi har haft,

3) at de unge måske historisk set er mere krops- og seksualitetsforskrækkede end man var i min barndom i 1970’erne, når man tænker på fx kropsbehåring og angsten for at vise sig nøgen offentligt.

Og så ligger jeg et par dage efter i min have i 25 graders varme på en solbeskinnet pinselørdag (i øvrigt med en 6-årig der kun vil bade hvis hun får badetøj på) og får uventet hjælp fra selveste “Shit og Chanel”-damerne, min ungdoms heltinder og 70’er-inkarnationer i et interview i det nye nummer af Cover:

“Det er nærmest blevet en nypuritansk tid (…) kvinder har stort set ikke noget tøj på (…) men det er en kommercialiseret seksualitet; børn må ikke gå uden tøj på længere uden at det er stærkt odiøst. Der er ikke en naturlighed omkring kroppen”.

Sådan der! Tak de damer.



“Luder” eller “laban”?

Bandeord Posted on Mon, May 14, 2012 16:02:21

Forskellen på bandeord og skældsord er at skældsord som eksempelvis ’luder’ bruges om personer, det gør bandeord ikke. ’Luder’ er ifølge både de yngre og de ældre generationer det grimmeste skældsord. De unges top fem over skældsord er ’luder’, ’kælling’, ’bøsse’, ’so’ og ’bitch’. Mens de ældre synes at ’luder’, ’idiot’, ’svin’ og ’fuck you’ er de fire grimmeste. På en delt femteplads finder man hos de ældre skældsordene ’mula’, ’fanden tage dig’, ’mother fucker’ og ’laban’. ’Mula’ er et – noget bedaget – nedsættende ord om indvandrere med muslimsk baggrund. En forskel på de to generationers skældsord er, at de unge bruger flere engelske skældsord og flere nedsættende udtryk om kvinder.

Denne nyhed bringes i morgen i Politiken 🙂 Du kan læse mere om undersøgelsen i det kommende nummer af Nyt fra Sprognævnet der udkommer i starten af juni.

Du kan også læse artiklen her:



De grimmeste bandeord?

Bandeord Posted on Thu, May 10, 2012 11:07:33

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af hvad unge og ældre synes om bandeord. Ser man på hvilke bandeord flest ældre og unge anfører som de grimmeste udtryk de kender, er de
faktisk forbløffende enige:

Unges top-5

Ældres top-5

1. fuck

2. kraftedeme

3. for fanden

4. for helvede

5. for satan

1. kraftedeme

2. fuck

3. for fanden

4. sgu

5. pis

Fuck, kraftedeme og for fanden er de
grimmeste bandeord de to generationer kender. Især er det overraskende
at sygdomsbandeordet kraftedeme har så fremtrædende en plads blandt de
grimmeste bandeord, fordi sygdomsbandeord har vist sig ikke længere at blive
anvendt særligt meget, og fordi sygdomsbandeudtryk med pokker
er så stuerene at de bruges i børnefjernsyn. Derfor kunne man
forvente at denne ”tandløshed” ved pokker var begyndt at omfatte hele
kategorien, også når man tænker på at kraftedeme måske ikke forbindes med det det oprindeligt er, nemlig kræften æde mig. Kraftedeme regnes også som et lidt gammeldags bandeord, og derfor overrasker det især at de unge
anfører udtrykket som det næstgrimmeste bandeudtryk de kender. Overraskende
er det også at de unge angiver fuck som det grimmeste ord de kender, når man tænker på hvor tit de bruger det. Mener de det virkelig så slemt?

Hvilke bandeord er de grimmeste DU kender?



For søren, Jørgen!

Bandeord Posted on Mon, May 07, 2012 21:06:21

“Må man godt sige “dog”, mor?”, spurgte min datter da hun var yngre.
Hun var ved at tilegne sig kunsten at bande: Hvilke ord må man sige til
hvem hvorhenne? Hvordan “dog” kan have forputtet sig blandt mere saftige
gloser i den sproglige bandekasse, kan man kun gætte på. Et bud er at
hun har hørt “Så gør det dog!” nogle gange efterhånden.

Andre dage skal man svare på om man må sige “for helle mand”, “for
batman” eller “for søren, Jørgen” – alle sammen kreative bud på “pæne”
omskrivninger af bandeord, eller det man i Norge kalder
“næsten-bandeord”. Det ER bandeord – men kun næsten. Så det må man godt
sige.

Fra børnefjernsyn og dermed fra tv-venner som Postmand Per, Palle
Gris og Fifi er min datter blevet udsat for næsten-bandeord som “for
katten”, “søreme”, “jøsses” og de mere kreative af slagsen “du milde
mælkebøtte” og “blafrende blomsterfrø!”.

Man kan derfor ikke anklage disse børneserier for at få vores børn
til at bruge grove bandeord – hvilket jo gør et lidt sværere at forstå
hvor børnene får deres bandeord fra. De voksne, selvfølgelig.

Læs mere om bandeord i børnefjernsyn i denne artikel.



Din mor!

Bandeord Posted on Sat, April 21, 2012 12:49:18

På en netop overstået konference i Freiburg om forskning i nordiske
sprog, hørte jeg bl.a. et foredrag om skældsudtrykket ”Din mor!”. I de
sydeuropæiske lande er det ret almindeligt at bruge fornærmende udtryk om
familien hvis man vil genere nogen. Og særligt moren er et følsomt emne – især jo
hvis man antyder at hun er en luder: Din mor er en afkortet version af ”Din mor
er en luder!” eller lignende seksueller anklager.

På vores nordeuropæiske breddegrader har vi ikke den samme
tradition vor at svine hinandens familier til – men mor-fornærmelserne er nu
kommet til Skandinavien. Således kunne foredragsholderen (Ingrid Kristine
Hasund
) fortælle om en undersøgelse hun havde været med til at udføre, hvor man
havde sammenlignet ”moder-temaet” som skældsudtryk i spansk, engelsk og norsk.
Ikke overraskende var der flest mor-fornærmelser i spansk (”Tu madre!),
næstflest i engelsk (”Your mum!”), og færrest i norsk (”Mora di!). Men at der
overhovedet VAR mor-fornærmelse i de norske unges sprog, kom bag på forskerne.

På dansk grund har vi de senere år også lært udtrykket ”Din
mor!” at kende. I en spørgeskemaundersøgelse jeg for nyligt har lavet af unges
og ældres bandeord og skældsord, blev de deltagende bl.a. spurgt om hvilke
udtryk der var de grimmeste de kendte. En del unge svarede ”Din mor!” eller ”Din
mor er en luder!”. Så udtrykket også en del af unge danskeres hverdag.

Et spørgsmål som blev diskuteret på den nævnte konference,
var om vi bare har lånt udtrykket (fra amerikansk eller sydeuropæisk), eller om
vi også har fået kulturen med i købet? Med andre ord: Bliver vi i Danmark,
Norge og Sverige lige så verbalt overfaldet når nogen fornærmer vores mor som
man gør det der hvor udtrykket oprindeligt kommer fra? Det og mange andre
spørgsmål der handler om danskernes holdningerstil bandeord og skældsord,
mangler vi at få undersøgt.